Bank of Korea annoncerede i torsdags planer om at købe guld direkte fra indenlandske producenter i december, mens Kina og Polen ifølge FXLeaders fortsat akkumulerer reserver — og markedsanalytikere diskuterer, hvornår korrektionen er ovre.

Bank of Korea meddelte torsdag den 1. oktober, at den planlægger at købe guld direkte fra sydkoreanske producenter i december — en usædvanlig direkte tilgang til reserveopbygning, der understreger den bredere tendens blandt centralbanker til at øge guldandelen i deres beholdninger. Det skriver Mining.com. Samme dag rapporterede FXLeaders, at Kina og Polen fortsat er aktive opkøbere og tilsammen bidrager til det, analysemediet beskriver som et prisgulv på markedet.

Centralbanker som strukturelle købere

Centralbankernes appetit på guld er ikke ny, men den bliver ved med at sætte dagsordenen. Som analytikeren Nomi Prins beskrev mandag den 28. september på LinkedIn, er sanktioner, indfrosne valutareserver og de-dollarisering ved at omforme de incitamenter, som verdens centralbanker handler ud fra: når USA bruger dollaren som geopolitisk redskab, søger andre lande mod aktiver, der ikke kan indefryses. Guld er det oplagte alternativ.

Den sydkoreanske beslutning er konkret. I stedet for at købe guld på det internationale marked via London eller Zürich vil centralbanken handle direkte med indenlandske mineselskaber i december — en model, der mindsker afhængigheden af udenlandsk infrastruktur og valutaeksponering.

En uge med stærkt pres fra obligationsmarkedet

Ugen, der er gået, var ikke kun en centralbankhistorie. Obligationsrenterne dominerede stemningen i hele perioden. Mandag den 28. september reporterede Mining.com.au og FXStreet samstemmende, at guld nærmede sig et tomåneders lavpunkt, presset af stigende obligationsrenter og oliepriser. FXStreet beskrev det som en “brutal sell-off” udløst af renter, der ikke var set siden 2007.

Det er bemærkelsesværdigt, at den reelle rente — hvad investorer reelt får i rente efter inflation — ifølge FRED lå på 2,88 procent den 1. oktober, og at den nominelle tiårige amerikanske statsobligationsrente samme dag nåede 5,24 procent. Den kombination giver investorer et reelt alternativ til guld, der selv ikke giver løbende afkast. Saxo Banks råvareanalytiker Ole Hansen vurderede ifølge Kitco News tirsdag, at guld på kort sigt vil bevæge sig nedad, drevet af likviditetsbehov der trumfer den langsigtede investeringscase.

Onsdag den 30. september lettede presset en smule, da amerikanske inflationstal kom ud blødere end ventet — et signal om, at rentepresset måske ikke stiger yderligere. Mining.com.au skrev, at guldprisen stabiliserede sig, efterhånden som de mildere inflationstal reducerede forventningerne til yderligere renteforhøjelser.

Torsdag den 1. oktober kom ISM-indekset for fremstillingssektoren ind lavere end ventet, og ifølge Kitco News steg guldprisen på baggrund af det — en klassisk reaktion, hvor svage økonomiske nøgletal svækker dollaren og sænker renteforventningerne, hvilket gavner guld.

Fredag den 2. oktober udkom den amerikanske jobrapport med, hvad GoldSilver beskrev som en afvigelse på 70.000 pladser fra konsensus. En langt svagere end ventet rapport burde som udgangspunkt have løftet guld markant, men effekten var begrænset — en antydning af, at presset fra de høje obligationsrenter fortsat vejede tungt.

Hvad markedet gjorde

Mandag den 28. september var den hårdeste dag i ugen. Salget begyndte allerede i løbet af handelsdagen: ifølge NordiskGuld åbnede guld til kr 899,97 pr. gram og nåede ned på kr 869,29 intradag — et fald på over tre procent inden handelsdagens slutning. LBMA-fiksen mandag satte prisen til kr 875,44 pr. gram, ned 2,52 procent fra fredagen før.

Sølv blev ramt endnu hårdere. Ifølge NordiskGuld faldt sølv fra kr 13,46 til kr 12,82 pr. gram intradag mandag — et fald på knap fem procent inden for én handelsdag. Over fem handelsdage var sølv ned næsten seks procent.

Resten af ugen var kendetegnet af forsøg på stabilisering. Tirsdag genoprettede begge metaller en del af tabene. Torsdag steg guld igen til over kr 893 pr. gram ifølge NordiskGuld. Fredag trak det noget tilbage, men mandag morgen den 5. oktober åbnede guld til kr 884,69 pr. gram og handles i skrivende stund i kr 891,73 pr. gram ifølge NordiskGuld — stadig klart under de niveauer, der var fremherskende i september.

Hvad der sker hærnæst

Den kommende uge bringer yderligere klarhed om retningen for amerikanske renter. Den effektive federal funds-rente lå uændret på 3,88 procent den 1. oktober. Fed’s næste rentemøde vil være afgørende for, om rentepresset på de ædle metaller lettes eller skærpes. Parallelt vil centralbankernes fortsatte opkøb — herunder den planlagte sydkoreanske transaktion i december — holde den strukturelle efterspørgsel intakt, uanset hvad de kortsigtede rentebevægelser dikterer.

Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.

Investeringsbanken reviderede onsdag sine forventninger til guldprisen ned, samme dag som den amerikanske centralbank sendte nye signaler om rentestigninger — og sølv faldt næsten 4 procent på én handelsdag.

Goldman Sachs nedjusterede onsdag den 23. september sine prisforventninger til guld for resten af 2026, ifølge TradingView. Banken justerede ned i en uge, hvor signaler om yderligere amerikanske rentestigninger pressede begge ædelmetaller støt lavere — og hvor sølv oplevede sit skarpeste enkeltdagsfald i ugens løb.

Goldman Sachs og en uge med rentepres

Revisionen fra Goldman Sachs kom midt i en uge præget af det samme tema: en amerikansk centralbank, der tilsyneladende ikke er færdig med at stramme pengepolitikken. Allerede mandag og tirsdag begyndte markedet at indprise en betydeligt større sandsynlighed for endnu en rentestigning — ifølge The Economic Times var oddsen for en stigning steget til 88 procent mandag aften — og det løftede dollaren og lagde pres på guldprisen.

Onsdag rykkede Goldman Sachs officielt og sænkede sin prognose for udgangen af 2026, som TradingView rapporterede. Banken er ikke alene: også UBS holdt fast i sit positive syn på guld, men erkendte ifølge Exchange Rates UK, at metallet befandt sig i et svært teknisk terræn nær vigtige støtteniveauer. TD Securities vurderede til gengæld samme dag, ifølge VT Markets, at guld var ved at indlede en ny optrend, understøttet af ETF-strømme og centralbankkøb — et synspunkt, der stod i skarp kontrast til Goldman Sachs’ nedjustering.

Sølv faldt markant onsdag

Det var sølv, der mærkede ugens pres hårdest. Onsdag den 23. september faldt sølv næsten fire procent intradag — fra en åbning nær kr 14,15/g til et lukkeniveau omkring kr 13,60/g — drevet af det samme rentenarrativ, der pressede guld. FXStreet beskrev sølvets fald som et direkte resultat af de “haukagtige” Fed-signaler, der skubbede metallet mod kritiske støtteniveauer.

Torsdag fortsatte presset, om end mere afdæmpet: sølv faldt yderligere til kr 13,44/g, mens guld gled til kr 901,62/g. Fredag stabiliserede begge metaller sig en smule, da markederne ventede på nye makrodata — herunder det amerikanske forbrugersentiment, der ifølge Kitco steg til 48,1, mens inflationsforventningerne trak op, og guld nåede sit lavpunkt for ugen.

Centralbanker og den større fortælling

Bag den kortsigtede rentestøj lå en mere langsigtet diskussion aktiv hele ugen. Tirsdag rapporterede finance.biggo.com, at globale centralbanker har igangsat en bemærkelsesværdig bølge af guldrepatriering, efterhånden som dollarens andel af de officielle valutareserver er faldet til 56,7 procent. Saxo Banks analytiker Ole Hansen argumenterede samme dag over for Kitco, at guld nu i stigende grad er afkoblet fra den reelle rente — det investorer reelt får i rente efter inflation — fordi det er fiskale bekymringer, snarere end rentebevægelser, der i dag driver efterspørgslen fra store investorer.

Den fortælling er ikke ubetydelig: i en uge, hvor guld faldt på traditionel rentedrivning, holdt ETF-strømme og centralbankkøb en bund under metallet, som en hedgefond med et afkast på 235 procent argumenterede for over for Bloomberg torsdag: faldet er midlertidigt, og de strukturelle drivere er intakte.

StoneX’s analytiker Cincotta tilføjede torsdag en nuance til debatten via Kitco: bitcoin, ikke guld, har i 2026 været den primære modtager af det, markedet kalder “debasement trade” — investorers søgen mod aktiver, de tror kan overleve valutaforringelse. Det er en observation, der kan forklare, hvorfor guld ikke er steget mere, selv om centralbankernes dollar-diversificering accelererer.

Hvad markedet gjorde

Fredag den 25. september lukkede guld på kr 898,10/g ifølge LBMA’s daglige benchmark — et fald på 1,5 procent over fem handelsdage og ned 4,75 procent over de seneste tyve handelsdage. Sølv endte ugen på kr 13,70/g, ned 2,5 procent på ugen og ned næsten 10 procent siden nytår.

Mandag morgen accelererede faldet. Ifølge NordiskGuld handlede guld i kr 878,17/g og sølv i kr 12,95/g i løbet af formiddagen — begge metaller videreførte dermed ukens retning ind i en ny handelsuge.

Hvad der kommer

Ugens vigtigste datapunkter ligger tæt: PCE-inflationsdata — den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmåling — og den månedlige jobrapport for september er begge forventet denne uge. Begge tal vil blive læst som indikationer på, om Fed har grund til endnu en rentestigning. Afviger de markant fra forventningerne, vil det sandsynligvis flytte begge metaller.

Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.