Guld
... DKK
Sølv ... DKK
People’s Bank of China erhvervede 650.000 troy ounces guld i august — den største månedlige opkøb siden slutningen af 2023. Samtidig trak europæiske centralbanker i samme uge guldbeholdninger hjem fra nordamerikanske hvælvinger.
People’s Bank of China (PBoC) købte i august 650.000 troy ounces guld — det største månedlige opkøb siden slutningen af 2023, rapporterer både finance.biggo.com og Seeking Alpha mandag den 8. september. Det er 22. måned i træk, at den kinesiske centralbank har tilføjet guld til sine reserver, og det seneste køb bryder bankens eget rekordniveau fra den foregående periode.
Ifølge GoldSilver og NAI500, som begge citerede de officielle tal i starten af ugen, er der intet tegn på, at PBoC er ved at bremse opbygningen af guldreserver. Analyserne peger på to drivkræfter: ønsket om at reducere afhængigheden af dollardenominerede aktiver og behovet for reserver, der ikke kan indefryses via internationale sanktioner. Reuters og Seeking Alpha understregede onsdag, at de kinesiske opkøb foregår på trods af, at guldprisen i år har ligget på historisk høje niveauer — et signal om, at prissensitiviteten er lav, når motivet er geopolitisk snarere end finansielt.
Parallelt hermed rapporterede irske RTE.ie og Deutsche Welle onsdag og lørdag, at europæiske centralbanker i stigende omfang hjemtrækker guldbeholdninger fra nordamerikanske depoter. Den hollandske centralbank — De Nederlandsche Bank — bekræftede ifølge DW News, at den fra marts til august har overflyttet 86 tons guld fra New York og Ottawa til London. Banken begrundede flytningen med voksende geopolitisk uro og oplyste, at guld opbevaret i London kan handles hurtigere end reserver placeret på den anden side af Atlanten.
Bevægelsen er en del af en bredere europæisk tendens, som Latin Times og GoldSilver beskrev i separate artikler i løbet af ugen under overskrifter om “central bank repatriation.” Ingen af kilderne angiver et samlet europæisk volumen, men retningen er ensartet: guld flyttes tættere på hjem.
Mens centralbankerne opbyggede reserver, stod guld over for modvind fra de finansielle markeder. Råolien nærmede sig 100 dollar pr. tønde i midten af ugen, og det sendte renterne opad — den amerikanske tiårige realrente, det vil sige hvad investorer reelt tjener efter inflation, steg til 2,55 procent ifølge FRED-data fra den 10. september. FXEmpire og Kitco News rapporterede torsdag, at den stigning pressede guldprisen ned: høje reelle renter gør rentebærende aktiver som statsobligationer mere attraktive sammenlignet med guld, der ikke giver løbende afkast.
Hertil kom, at det amerikanske inflationstal (CPI) for august, som udkom fredag den 11. september, ifølge Kitco News kom ind varmere end ventet og øgede spekulationen om, at den amerikanske centralbank kan hæve renten igen på sit næste rentemøde. Goldman Sachs’ analytiker Kim sagde ifølge Kitco News tirsdag, at han forventer, at den overordnede optrend vil genoptage sig, men erkendte, at markedet står over for et svært krydspres frem mod rentebeslutningen.
Guld åbnede ugen i kurs kr 915/g mandag, trak sig tirsdag og torsdag under pres fra stærke amerikanske data og høje oliepriser, men hentede en del af tabet tilbage fredag. LBMA-fixingen fredag den 11. september lå på kr 909/g — et fald på 0,4 procent over fem handelsdage, ifølge NordiskGuld.
Sølv fik en mere turbulent uge. Metallet steg markant onsdag — op næsten 2,4 procent intradag — men vendte skarpt torsdag og faldt 5,5 procent i løbet af én handelsdag, det største enkeltdagsfald i ugen. Fredag stabiliserede sølv sig delvist. Mandag morgen handles guld i kr 892/g og sølv i kr 13/g ifølge NordiskGuld — begge under ugens åbningsniveauer.
Den næste afgørende milepæl er den amerikanske centralbanks rentemøde, der nu får øget opmærksomhed efter det varme inflationstal fredag. Markedet regner ifølge en række analytikere med, at en eventuel rentestigning vil lægge yderligere pres på guld på kort sigt. Centralbankernes fortsatte efterspørgsel — ledt af Kina og fulgt af europæiske institutioner, der trækker reserver hjem — udgør den modgående kraft, som analytikere hos UBS ifølge Exchange Rates UK fredag fortsat vurderer som strukturelt understøttende for metallet på sigt.
Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.
De Nederlandsche Bank har rykket en guldbeholdning til en værdi af omkring 10 milliarder euro fra nordamerikanske hvælvinger til London, med henvisning til geopolitisk uro — en beslutning, der satte sit præg på debatter om guldreserver i hele den vestlige verden.
Den nederlandske centralbank, De Nederlandsche Bank, offentliggjorde onsdag, at den har overflyttet 86 tons guld — svarende til en værdi af omtrent 10 milliarder euro — fra hvælvinger i USA og Canada til London. Banken begrundede beslutningen med “geopolitisk uro” og et ønske om kriseberedskab, skriver NL Times og Reuters.
Ifølge NL Times er flytningen udtryk for en bevidst strategi om at mindske eksponeringen over for Nordamerika. Det fremgår, at London-hvælverne nu rummer en større del af de nederlandske guldreserver, mens New York Federal Reserve og den canadiske centralbank mister rollen som primære opbevaringssteder.
The New York Times skriver, at beslutningen udtrykker bekymring for geopolitisk ustabilitet og rejser spørgsmål om, hvorvidt USA fortsat kan anses som den foretrukne opbevaringspartner for andre landes guldreserver. Bloomberg kommenterede samme dag, at den nederlandske centralbank med dette skridt sender et signal, som andre centralbanker vil studere nøje.
Nyheden satte gang i en bredere diskussion om, hvorfor centralbanker holder guld, og hvor de holder det. MarketWatch stillede søndag spørgsmålet direkte: om USA er ved at miste sin status som sikkert fristed — “safe-haven status” — i en verden med tiltagende geopolitisk opdeling.
Ikke alle europæiske centralbanker deler den nederlandske bekymring. Il Sole 24 Ore rapporterede lørdag, at Banca d’Italia — Italiens centralbank, Bankitalia — udtrykkeligt har meddelt, at den ikke følger Den Nederlandske Banks eksempel. Bankitalia agter ikke at flytte sine guldreserver, som primært opbevares i Rom, men også i New York og Bern.
Det illustrerer, at der ikke er konsensus i Europa om svaret på geopolitisk usikkerhed. Nogle centralbanker konsoliderer og omplacerer; andre holder positionen.
Mens den nederlandske sag dominerede ugens nyheder, kom der mandag morgen en separat melding fra Kina. Den kinesiske centralbank, People’s Bank of China, fortsatte sine opkøb af guld i august og forlængede dermed sin købsstribe til 22 sammenhængende måneder, skriver The Standard (Hong Kong) og TradingView.
Kinas systematiske opkøb er en del af en bredere tendens, som World Gold Council har dokumenteret: centralbanker verden over — særligt uden for Vesten — øger deres guldandel og reducerer eksponeringen mod amerikanske statsobligationer. Ifølge en rapport fra Pluang overstiger centralbankernes samlede guldreserver nu deres beholdning af amerikanske statsobligationer målt i markedsværdi — et milestol, der markerer en strukturel ændring i, hvad der betragtes som den sikreste reserveaktiv.
Tirsdag fik guldmarkedet et chok, da markedet begyndte at forvente, at den amerikanske centralbank (Fed) vil hæve renten yderligere. Ifølge Mining.com steg sandsynligheden for en rentestigning i markedets forventninger til 70 procent i løbet af tirsdagen. Salgspresset var mærkbart allerede fra handelsåbningen: guld dykkede markant i løbet af dagen.
Den reelle rente — hvad investorer reelt får i rente efter inflation — steg tilsvarende og var ved udgangen af ugen på 2,42 procent ifølge FRED-data fra Fed, et niveau der historisk presser guld, fordi alternativomkostningen ved at holde det stiger.
Torsdag vendte stemningen, da Fed-gouvernør Christopher Wallers udtalelser blev tolket som en koldere holdning til yderligere rentestigninger. Mining.com.au skrev torsdag aften, at guld steg knap 3 procent på dagen, efterhånden som forventningerne til rentestigninger aftog.
Ugen var turbulent. Guld åbnede mandag i kurs kr 924/g og faldt hårdt tirsdag, da rentestigningsforventningerne toppede — ifølge NordiskGulds data ramte prisen et lavpunkt nær kr 897/g i løbet af tirsdagen. Tilbagekomsten var stærk: torsdag nåede guld op over kr 932/g inden handlen sluttede nær kr 925/g. Fredag trak priserne igen lidt tilbage. Ved fredagens LBMA-fix lå guld på kr 913/g, et fald på 3,2 procent i forhold til ugen før. Sølv endte ugen på kr 13,82/g ved fredagens fix.
Den kommende uge bringer amerikanske inflationstal i form af CPI-rapporten for august. Det er det datapunkt, der vil afgøre, om markedet fastholder sine rentestigning-forventninger — eller om tirsdagens panik aftager yderligere. En overraskende høj inflationsprint vil øge presset på guld; et lavere end ventet tal kan løfte prisen igen.
Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.
