De Nederlandsche Bank har rykket en guldbeholdning til en værdi af omkring 10 milliarder euro fra nordamerikanske hvælvinger til London, med henvisning til geopolitisk uro — en beslutning, der satte sit præg på debatter om guldreserver i hele den vestlige verden.

Den nederlandske centralbank, De Nederlandsche Bank, offentliggjorde onsdag, at den har overflyttet 86 tons guld — svarende til en værdi af omtrent 10 milliarder euro — fra hvælvinger i USA og Canada til London. Banken begrundede beslutningen med “geopolitisk uro” og et ønske om kriseberedskab, skriver NL Times og Reuters.

En central bank vælger London frem for New York

Ifølge NL Times er flytningen udtryk for en bevidst strategi om at mindske eksponeringen over for Nordamerika. Det fremgår, at London-hvælverne nu rummer en større del af de nederlandske guldreserver, mens New York Federal Reserve og den canadiske centralbank mister rollen som primære opbevaringssteder.

The New York Times skriver, at beslutningen udtrykker bekymring for geopolitisk ustabilitet og rejser spørgsmål om, hvorvidt USA fortsat kan anses som den foretrukne opbevaringspartner for andre landes guldreserver. Bloomberg kommenterede samme dag, at den nederlandske centralbank med dette skridt sender et signal, som andre centralbanker vil studere nøje.

Nyheden satte gang i en bredere diskussion om, hvorfor centralbanker holder guld, og hvor de holder det. MarketWatch stillede søndag spørgsmålet direkte: om USA er ved at miste sin status som sikkert fristed — “safe-haven status” — i en verden med tiltagende geopolitisk opdeling.

Italiens centralbank holder fast

Ikke alle europæiske centralbanker deler den nederlandske bekymring. Il Sole 24 Ore rapporterede lørdag, at Banca d’Italia — Italiens centralbank, Bankitalia — udtrykkeligt har meddelt, at den ikke følger Den Nederlandske Banks eksempel. Bankitalia agter ikke at flytte sine guldreserver, som primært opbevares i Rom, men også i New York og Bern.

Det illustrerer, at der ikke er konsensus i Europa om svaret på geopolitisk usikkerhed. Nogle centralbanker konsoliderer og omplacerer; andre holder positionen.

Kinas centralbank køber videre

Mens den nederlandske sag dominerede ugens nyheder, kom der mandag morgen en separat melding fra Kina. Den kinesiske centralbank, People’s Bank of China, fortsatte sine opkøb af guld i august og forlængede dermed sin købsstribe til 22 sammenhængende måneder, skriver The Standard (Hong Kong) og TradingView.

Kinas systematiske opkøb er en del af en bredere tendens, som World Gold Council har dokumenteret: centralbanker verden over — særligt uden for Vesten — øger deres guldandel og reducerer eksponeringen mod amerikanske statsobligationer. Ifølge en rapport fra Pluang overstiger centralbankernes samlede guldreserver nu deres beholdning af amerikanske statsobligationer målt i markedsværdi — et milestol, der markerer en strukturel ændring i, hvad der betragtes som den sikreste reserveaktiv.

Ugens øvrige nyheder: Fed og inflationsudsigterne

Tirsdag fik guldmarkedet et chok, da markedet begyndte at forvente, at den amerikanske centralbank (Fed) vil hæve renten yderligere. Ifølge Mining.com steg sandsynligheden for en rentestigning i markedets forventninger til 70 procent i løbet af tirsdagen. Salgspresset var mærkbart allerede fra handelsåbningen: guld dykkede markant i løbet af dagen.

Den reelle rente — hvad investorer reelt får i rente efter inflation — steg tilsvarende og var ved udgangen af ugen på 2,42 procent ifølge FRED-data fra Fed, et niveau der historisk presser guld, fordi alternativomkostningen ved at holde det stiger.

Torsdag vendte stemningen, da Fed-gouvernør Christopher Wallers udtalelser blev tolket som en koldere holdning til yderligere rentestigninger. Mining.com.au skrev torsdag aften, at guld steg knap 3 procent på dagen, efterhånden som forventningerne til rentestigninger aftog.

Hvad markedet gjorde

Ugen var turbulent. Guld åbnede mandag i kurs kr 924/g og faldt hårdt tirsdag, da rentestigningsforventningerne toppede — ifølge NordiskGulds data ramte prisen et lavpunkt nær kr 897/g i løbet af tirsdagen. Tilbagekomsten var stærk: torsdag nåede guld op over kr 932/g inden handlen sluttede nær kr 925/g. Fredag trak priserne igen lidt tilbage. Ved fredagens LBMA-fix lå guld på kr 913/g, et fald på 3,2 procent i forhold til ugen før. Sølv endte ugen på kr 13,82/g ved fredagens fix.

Hvad man bør holde øje med

Den kommende uge bringer amerikanske inflationstal i form af CPI-rapporten for august. Det er det datapunkt, der vil afgøre, om markedet fastholder sine rentestigning-forventninger — eller om tirsdagens panik aftager yderligere. En overraskende høj inflationsprint vil øge presset på guld; et lavere end ventet tal kan løfte prisen igen.

Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.