Investeringsbanken reviderede onsdag sine forventninger til guldprisen ned, samme dag som den amerikanske centralbank sendte nye signaler om rentestigninger — og sølv faldt næsten 4 procent på én handelsdag.

Goldman Sachs nedjusterede onsdag den 23. september sine prisforventninger til guld for resten af 2026, ifølge TradingView. Banken justerede ned i en uge, hvor signaler om yderligere amerikanske rentestigninger pressede begge ædelmetaller støt lavere — og hvor sølv oplevede sit skarpeste enkeltdagsfald i ugens løb.

Goldman Sachs og en uge med rentepres

Revisionen fra Goldman Sachs kom midt i en uge præget af det samme tema: en amerikansk centralbank, der tilsyneladende ikke er færdig med at stramme pengepolitikken. Allerede mandag og tirsdag begyndte markedet at indprise en betydeligt større sandsynlighed for endnu en rentestigning — ifølge The Economic Times var oddsen for en stigning steget til 88 procent mandag aften — og det løftede dollaren og lagde pres på guldprisen.

Onsdag rykkede Goldman Sachs officielt og sænkede sin prognose for udgangen af 2026, som TradingView rapporterede. Banken er ikke alene: også UBS holdt fast i sit positive syn på guld, men erkendte ifølge Exchange Rates UK, at metallet befandt sig i et svært teknisk terræn nær vigtige støtteniveauer. TD Securities vurderede til gengæld samme dag, ifølge VT Markets, at guld var ved at indlede en ny optrend, understøttet af ETF-strømme og centralbankkøb — et synspunkt, der stod i skarp kontrast til Goldman Sachs’ nedjustering.

Sølv faldt markant onsdag

Det var sølv, der mærkede ugens pres hårdest. Onsdag den 23. september faldt sølv næsten fire procent intradag — fra en åbning nær kr 14,15/g til et lukkeniveau omkring kr 13,60/g — drevet af det samme rentenarrativ, der pressede guld. FXStreet beskrev sølvets fald som et direkte resultat af de “haukagtige” Fed-signaler, der skubbede metallet mod kritiske støtteniveauer.

Torsdag fortsatte presset, om end mere afdæmpet: sølv faldt yderligere til kr 13,44/g, mens guld gled til kr 901,62/g. Fredag stabiliserede begge metaller sig en smule, da markederne ventede på nye makrodata — herunder det amerikanske forbrugersentiment, der ifølge Kitco steg til 48,1, mens inflationsforventningerne trak op, og guld nåede sit lavpunkt for ugen.

Centralbanker og den større fortælling

Bag den kortsigtede rentestøj lå en mere langsigtet diskussion aktiv hele ugen. Tirsdag rapporterede finance.biggo.com, at globale centralbanker har igangsat en bemærkelsesværdig bølge af guldrepatriering, efterhånden som dollarens andel af de officielle valutareserver er faldet til 56,7 procent. Saxo Banks analytiker Ole Hansen argumenterede samme dag over for Kitco, at guld nu i stigende grad er afkoblet fra den reelle rente — det investorer reelt får i rente efter inflation — fordi det er fiskale bekymringer, snarere end rentebevægelser, der i dag driver efterspørgslen fra store investorer.

Den fortælling er ikke ubetydelig: i en uge, hvor guld faldt på traditionel rentedrivning, holdt ETF-strømme og centralbankkøb en bund under metallet, som en hedgefond med et afkast på 235 procent argumenterede for over for Bloomberg torsdag: faldet er midlertidigt, og de strukturelle drivere er intakte.

StoneX’s analytiker Cincotta tilføjede torsdag en nuance til debatten via Kitco: bitcoin, ikke guld, har i 2026 været den primære modtager af det, markedet kalder “debasement trade” — investorers søgen mod aktiver, de tror kan overleve valutaforringelse. Det er en observation, der kan forklare, hvorfor guld ikke er steget mere, selv om centralbankernes dollar-diversificering accelererer.

Hvad markedet gjorde

Fredag den 25. september lukkede guld på kr 898,10/g ifølge LBMA’s daglige benchmark — et fald på 1,5 procent over fem handelsdage og ned 4,75 procent over de seneste tyve handelsdage. Sølv endte ugen på kr 13,70/g, ned 2,5 procent på ugen og ned næsten 10 procent siden nytår.

Mandag morgen accelererede faldet. Ifølge NordiskGuld handlede guld i kr 878,17/g og sølv i kr 12,95/g i løbet af formiddagen — begge metaller videreførte dermed ukens retning ind i en ny handelsuge.

Hvad der kommer

Ugens vigtigste datapunkter ligger tæt: PCE-inflationsdata — den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmåling — og den månedlige jobrapport for september er begge forventet denne uge. Begge tal vil blive læst som indikationer på, om Fed har grund til endnu en rentestigning. Afviger de markant fra forventningerne, vil det sandsynligvis flytte begge metaller.

Denne artikel udgør journalistik og analyse og er ikke personlig investeringsrådgivning. Forfatteren kan have positioner i de omtalte instrumenter.